Reality-stjerne i problemer: Tiltalt for 81 tilfælde af svindel og bedrageri

torsdag d. 3. maj 2018 kl: 10. 48 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk
Reality-stjerne skal en tur i retten. Arkivfoto: Scanpix

En 22-årig kvinde, der gennem længere tid har "ernæret" sig som hjemløs på den amerikanske vestkyst, skal møde i retten i Næstved på onsdag den 9. maj. Hun er tiltalt for hele 81 forskellige svindel- og bedrageriforhold.

En 22-årig kvinde, som har været med i en række danske reality-programmer, er tiltalt i en spektakulær svindelsag.

Amandas kæreste viste sig at være en svindler

Faktisk er den 22-årige, der senest har levet som hjemløs i Californien, tiltalt for hele 81 forskellige svindel og bedrageriforhold.

Det handler blandt andet om dokumentfalsk, svindel med salg via Den Blå Avis samt fusk med udlejning af lejligheder. Det skriver Sjællandske Medier.

Det ene barn er fjernet af myndighederne

Den 22-årige, der angiveligt har haft (dårligt) selskab af sin mor, en 47-årig kvinde, er oprindelig bosat i Slagelse.

Kvinden er mor til to børn, hvoraf den ene tidligere er blevet fjernet af myndighederne.

Ifølge Sjællandske Medier er den 22-årige blandt meget andet tiltalt for, i 30 tilfælde, at have udnyttet en mandlig bekendts “betydelige vanskeligheder, manglende indsigt eller letsind i et aftaleforhold”, som det hedder i anklageskriftet.

Har svindlet for en kvart million kroner

Det skulle eksempelvis være sket ved at anvende mandens personlige oplysninger, NEM-id og lignende, til dels at optage lån, dels købe tøj på internettet og investere i barnevogne og babyudstyr.

Over halvanden million kvinder er medlem af skønhedsklub: Men du skal passe på

Alene denne del af tiltalen handler om svindel for 178.659,09 kroner.

Medregnes de øvrige forhold, ligger beløbet på lige omtrent en kvart million kroner.

Del din kommentar

Forsiden lige nu