Rejehop-Gry vil genoplive 80’er-energien

fredag d. 27. maj 2016 kl: 6. 00 Af: Ritzau Fokus
Hun blev landskendt for sin optræden og sejr i Dansk Melodi Grand Prix. Nu er Gry Meilstrup Johansen tilbage med en sang, der puster liv i stemningen fra 1980'erne.
Hun blev landskendt for sin optræden og sejr i Dansk Melodi Grand Prix. Nu er Gry Meilstrup Johansen tilbage med en sang, der puster liv i stemningen fra 1980'erne. Foto: Christian Geisnæs/free
 

Hun blev kendt for sit hop i melodigrandprix, da hun vandt med “Kloden Drejer”. Nu vender hun tilbage til 80’er-rødderne med en ny single.

Kloden har drejet mange gange, siden Gry Meilstrup Johansen som 17-årig sang og rejehoppede sig til sejren i Dansk Melodi Grand Prix i 1983. Siden fik hun både international karriere i Tyskland, masser af spillejobs i Danmark og en søn i 1998, som hun kvittede musikken for at være hos.

Heick næsten på plads i nyt hus: Men der mangler lige dette...

Holder fast i 80’er-toner

Men nu er sønnen fyldt 18 år, og derfor er sangerinden klar til at give musikken endnu et skud. Hun har netop udgivet sin første single i fem år – og den holder fast i de firsertoner, hun for første gang optrådte med i “Kloden drejer”.

– Dengang i 80’erne var der bare positiv energi i musikken, som man blev i godt humør af. Det, tror jeg, folk vil kunne genkende, når de lytter, og den energi passer stadig godt til mig, siger den nu 51-årige Gry Meilstrup Johansen.

Ikke tilfældige samarbejdspartnere

“Kom og kys mig”, hedder det ny udspil, som hun har skrevet i samarbejde med sin mand Per Meilstrup og grandprix-koryfæet Keld Heick. Og det er bestemt ikke tilfældige samarbejdspartnere, forklarer sangerinden. Hun ved nemlig, at de kunne give sangen det twist, som hendes fans håber på.

– Jeg har i mange år turneret rundt i landet med et grandprix-show, hvor publikum har efterspurgt nye sange fra mig, og især, at det skulle være i den gamle 80’er-stil. Så for mig er det her som at vende tilbage til der, hvor det hele startede, siger hun.

Familien Heick bygger nyt hus: Nu er der nyt!

“Kom og kys mig” er den første single fra Gry Meilstrup Johansen siden 2011. Sidst, hun udgav et album i Danmark, var i 1989, men nu arbejder hun på at samle sine nye singler for at udgive det som et samlet album.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu