Stjernerne fra Rejseholdet: Sådan er det gået dem

mandag d. 13. august 2018 kl: 15. 07 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Rejseholdet på DR var utrolig populær i starten af oo'erne. Her kan du se, hvordan det gik hovedpersonerne efter serien sluttede.

Rigtig mange husker formentlig stadig den populære TV-serie Rejseholdet på DR.

Serien lagde de danske gader øde, da den blev sendt første gang i starten af 00’erne, og nu har DR så valgt at genudsende den utroligt populære serie – der som den første danske TV-serie nogensinde vandt den internationale TV-seriepris Emmy. Det skete med den internationale titel Unit One ifølge Den Store Danske.

Mads Mikkelsen donerer 50.000 kroner til dette projekt

Flere af seriens skuespillere fik deres folkelige gennembrud med TV-serien. Deres karrierer har dog udviklet sig i meget forskellige retninger efter deres fælles projekt med den populære serie.

Du kan se, hvordan det er gået med skuespillerne Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Waage Sandø, Trine Pallesen og Lars Bom i galleriet ovenfor.

Forbindes stadig med Rejseholdet på DR

Flere af skuespillerne har da også sidenhen fortalt om, hvordan de stadig her mange år efter seriens afslutning må finde sig i at blive identificeret med deres roller i Rejseholdet på DR.

Blandt andre Charlotte Fich, der spiller rollen som Ingrid Dahl i serien.

– Folk er jo søde. Og jeg bliver hele ti­den mindet om Ingrid Dahl af folk. Især i provinsen. Jeg tror aldrig, at jeg helt slipper af med hende. Men det gør heller ikke noget, har Charlotte Fich tidligere udtalt ifølge Billed-Bladet.

Det sker også for den ellers meget benyttede serieskuespiller Waage Sandø, som spiller I.P. Det har han tidligere udtalt til Søndagsavisen.

Husker du dem? Disse gæstestjerner satte kulør på Rejseholdet

– Jeg er nok den skuespiller i landet, der har medvirket i flest serier. Som skuespiller var ‘Krøniken’ den mest interessante, men i forhold til mit omdømme var det IP i ‘Rejseholdet’, der gav mig mest. Jeg møder stadig folk på gaden, der siger: ‘Der går IP’, har han tidligere udtalt ifølge Søndagsavisen.

Idémanden bag TV-serien var forfatteren Peter Thorsboe. Den visuelle udformning stod den kendte instruktør Niels Arden Oplev for ifølge Den Store Danske.

Del din kommentar

Forsiden lige nu