Paradise-værtinde: -Vi gør os tanker om børn

søndag d. 28. maj 2017 kl: 7. 00 Af: Ritzau Fokus
Rikke Gøransson børn
Rikke Gøransson har i mere end ti år været vært for "Paradise Hotel". Foto: Scanpix/Esben Salling

Tv-vært Rikke Gøransson er flyttet sammen med kæresten, og næste skridt bliver formentlig et barn.

I foråret 2016 annoncerede tv-værten på realityprogrammet “Paradise Hotel”, Rikke Gøransson, at hun havde fundet sammen med den seks år yngre skuespiller Mads Madsen.

For nogle måneder siden flyttede parret sammen på Frederiksberg.

Og nu begynder det biologiske ur tilsyneladende at tikke for den 31-årige tv-darling.

Paradise-vært: -Mand ville kravle ind i soveværelset

Tanken om børn er ikke fjern

I et nyt interview med Realityportalen afslører Rikke Gøransson i hvert fald, at tanken om børn ikke er fjern for hende og kæresten, der i dag er 25 år gammel.

– Vi gør os da tanker om børn. Jeg er lige fyldt 31 år, så jeg er da et sted, hvor jeg begynder at overveje:

– De der rollinger, er det nu, siger Rikke Gøransson til Realityportalen.

Ingen børn lige nu

Den populære “Paradise”-værtinde har altid forestillet sig et liv som mor i fremtiden og ville have svært ved at acceptere, hvis det ikke skulle lykkes hende at få børn.

Dog er planerne om de kære små ikke fastlagt til den nærmeste fremtid, lyder det fra realityværten.

– Mads’ karriere er også ved at tage fart, og jeg har gang i ret meget.

– Så lige nu venter vi, til at der er lidt mere ro på, siger Rikke Gøransson i interviewet.

Her er danske kendisser på ferie

Her understreger hun også, at parret ikke har besluttet, hvor mange børn de kunne tænke sig, men i stedet tager ét barn ad gangen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu