Rob Lowe bag ny serie på Comedy Central

søndag d. 20. december 2015 kl: 11. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Gør dig klar til et flashback til 80’ernes politiserier. I den nye animerede komedieserie ”Moonbeam City” fra Comedy Central følger vi den egocentrerede detektiv Dazzle Novaks. Rob Lowe – stjernen fra tv-serien ”The West Wing” – lægger stemme til hovedpersonen, og han er også en af seriens producere. Bag seriens andre karakterer er Elizabeth Banks, Will Forte og Kate Mara.

I aften har den animerede og retroinspirerede komedieserie “Moonbeam City” premiere på Comedy Central. Serien er en parodi på 80’ernes politiserier i bedste Miami Vice-stil.

Hovedpersonen er den sexafhængige detektiv Dazzle Novaks, og det er skuespilleren Rob Lowe, der lægger stemme til. Rob Lowe er især kendt for sin stjernerolle i tv-successerien “The West Wing” (dansk: Præsidentens mænd), der har modtaget flere Emmy-priser for bedste drama.

Andre stjerner som Elizabeth Banks, Kate Mara og Will Forte lægger også stemmer til de tegnede figurer.

Sex and the City-stjerne gør grin med Donald Trump

Detektiven Dazzle Novaks udfører kun modvilligt sit politiarbejde, og det fremgår tydeligt, at han har helt andre prioriteter. Han er faktisk slet ikke egnet til jobbet og har et kæmpe ego, der ofte gør hverdagen svær for hans kolleger, politichefen Pizzaz Miller (Elizabeth Banks) og Rad Cunningham (Will Forte).

Moonbeam City er skabt af Scott Gairdner (manden bag Conan og Our Footloose Remake), der sammen med Rob Lowe også producerer serien.

Rob Lowe har ud over ”The West wing” medvirket i ungdomsklassikeren ”Wayne’s World” samt i ”The Outsiders”, ”Austin Powers: The Spy Who Shagged Me” og ”St. Elmo’s Fire”. Han er også med i tv-serier som ”Brothers & Sisters”, ”Parks and Recreation” og ”Californication”.

Fire nye serier får dansk premiere i weekenden

Elizabeth Banks, der lægger stemme til Pizzaz Miller, har senest medvirket i Hunger Games-filmene, hvor hun spillede Effie Trinket. Hun har også spillet med i populære serier som ”Scrubs”, ”Modern Family”, ”Family Guy” og ”30 Rock”.

Moonbeam City har premiere i aften klokken 21.30 på Comedy Central, og der kommer nye afsnit hver søndag klokken 21.30.

Del din kommentar

Forsiden lige nu