Robert Downey Jr. giver handicappet dreng mekanisk arm

fredag d. 13. marts 2015 kl: 10. 43 Af: Ritzau Fokus
 
Robert Downey Jr. (til venstre) som sit alter ego Tony Stark.

Robert Downey Jr. (til venstre) som sit alter ego Tony Stark. Foto: /AP

Robert Downey Jr., der spiller superhelten Tony Stark i Iron Man-filmene, giver en handicappet dreng en mekanisk arm.

Han er ikke kun en superhelt på film. Også i virkeligheden er skuespilleren Robert Downey Jr. lidt af en superhelt.

Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

Det beviste han forleden, da han gav en mekanisk arm til den kun syvårig dreng, Alex, der er født med en kun delvist udviklet højrearm.

Det skriver ABC News.

I Iron Man-filmene spiller Robert Downey Jr. superhelten Tony Stark, og det var da også som hans alter ego, der ligeledes har en mekanisk arm, at han videregav den moderne gave.

Det er en studerende ved navn Albert Manero, der bygger og donerer lavpris versioner af 3D-formede mekaniske legemsdele, der kan erstatte en manglende kropsdel, til børn i hele verden. Det såkaldte “Microsoft’s Collective Project”.

Fanget på video

Mødet mellem Iron Man-superhelten og syvårige Alex, der elsker superhelte blev fanget på video, og den har Robert Downey Jr. delt på sin Twitter-profil.

– Beæret over at præsentere Alex for en Iron Man-arm, skriver han under videoen.

I videoen er det tydeligt, at Alex trods sin unge alder udmærket ved, hvem superhelten foran sig er. Det er ham fra Iron Man, og hans rigtige navn er Robert.

Se den søde video her:

 

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu