Robert Hansen fik ildebefindende under forestilling

onsdag d. 15. april 2015 kl: 9. 36 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Robert Hansen måtte en tur på hospitalet under forestillingen Dirty Dancing tirsdag aften. Foto: Facebook

Robert Hansen måtte en tur på hospitalet under forestillingen Dirty Dancing tirsdag aften. Foto: Facebook

Skuespilleren Robert Hansen fik tirsdag aften et ildebefindende under opførelsen af Dirty Dancing i Tivoli

Skuespilleren Robert Hansen fik i aftes et ildebefindende under opførelsen af ’Dirty Dancing’ i Tivolis Koncertsal, hvor han havde en af de ledende roller sammen med blandt andet den kendte danser Silas Holst og skuespilleren Mathilde Norholt.

Dette vidste du IKKE om Sofie og Roberts forhold

Robert Hansen fik ikke sit ildebefindende direkte på scenen, men det skete under første akt, og en af producerne måtte gå ud under 2. akt og fortælle, at en anden skuespiller ville overtage Robert Hansens rolle, skriver Ekstra Bladet.

Heldigvis forløb det hele udramatisk, Robert Hansen blev tilset af forestillingens læge og derefter kørt på sygehuset.

Oliver Bjerrehuus springer ud i helt ny rolle

– Robert Hansen har været lidt sløj hen over weekenden og i aften (i aftes, red.) fik han et ildebefindende i pausen mellem første og anden akt på vej til sin garderobe. I enighed med Robert besluttede vi at lade hans understudy, Jeff Schjerlund, spille anden akt i hans sted, siger Mikkel Rønnow, kreativ producer og fortsætter:

– Vi orienterede publikum inden starten på anden akt, og det var som sådan helt udramatisk. Vores faste læge har for en sikkerheds skyld sendt Robert til et tjek på skadestuen, hvilket er en helt normal del af vores procedure. Vi regner med, at Robert snart er klar igen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu