Rock-giganter udskyder Danmarks-koncert

onsdag d. 30. oktober 2013 kl: 9. 24 Af: Ritzau Fokus
 
Motörhead aflyser koncert i Horsens.

Motörhead aflyser koncert i Horsens. Foto: S¿lbeck Christian Klindt Polfoto

Sygdom tvinger Motörhead til at droppe koncerten i Horsens i december, skriver bandet selv på deres hjemmeside.

De skulle have rejst Europa tyndt og givet den fuld skrald aften efter aften foran tusindvis af mennesker – her i blandt i Horsens, som de skulle have væltet i december. Men i stedet må bandet Motörhead vente til næste år, før de kan spille for deres fans.

Hårdtslående rockmusiker er død

Det skriver frontmand Lemmy, der beklager at måtte skuffe.

– Jeg må desværre meddele jer, at Motörhead må udskyde vores Europa-turné indtil begyndelsen af næste år, 2014.

– Vi har taget beslutningen, fordi jeg ikke er helt klar til at indtage landevejene endnu, jeg arbejder på at komme tilbage i topform.

– Bare rolig: Jeg begynder ikke at prædike om veganerkost og alkoholfri drikkevarer, men jeg må ærligt sige, at jeg har været nødt til at lægge mit liv om for at kunne komme tilbage og være stærkere end nogensinde, skriver han.

Lemmy har blandt andet haft problemer med hjertet.

Hvornår koncerten i Horsens bliver flyttet til, er endnu ikke udmeldt.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu