Nægtes adgang: Rockband bandlyst i Rusland

tirsdag d. 6. august 2013 kl: 8. 01 Af: Ritzau Fokus
 
Blodhound Gang. Foto: Facebook.

Blodhound Gang. Foto: Facebook.

Bloodhound Gang gjorde grin med det russiske flag under koncert og er nu nægtet adgang til russisk festival.

Russiske fans af det amerikanske band Bloodhound Gang, der havde glædet sig til at høre rockgruppen performe onsdag aften under musikfestivalen Kubana i den russiske by Odessa, bliver slemt skuffede.

Sagsøgt: Rockband tørrede kønsdele med russisk flag

Bloodhound Gang er nemlig blevet forment adgang til den russiske musikfestival, skriver magasinet Rolling Stones.

Det sker efter, at bandets bassist Jared Hasselhoff ved en koncert i Ukraine i sidste uge krøllede de russiske flag sammen og proppede det ned i sine bukser, mens han skreg “Sig det ikke til Putin”.

Men det kom alligevel den russiske præsident for øre. Der blev optaget en video af stuntet, som spredte sig via YouTube til Rusland.

Den russiske kulturminister, Vladimir Medinsky, har efter bandets flag-stunt langet ud efter Bloodhound Gang på Twitter.

– Bloodhound Gang pak jeres kufferter. Disse idioter vil ikke spille på Kubana, skriver han.

Bandmedlemmerne blev ifølge New York Times angrebet tæt på koncertpladsen i Rusland og fik kastet æg og tomater efter sig af vrede russere.

Bassisten Jared Hasselhoff har offentligt undskyldt, men de russiske myndigheder har alligevel truet med at anmelde bandet for at have diskrimineret det russiske flag.

/newspaq/

Del din kommentar

Forsiden lige nu