Rockband i chok: Trommeslageren indlagt igen

torsdag d. 21. juni 2018 kl: 8. 37 Af: Peter Koch

Han har overlevet flystyrt og blodpropper. Nu arbejder lægerne med ham igen.

Trommeslageren i det amerikanske rock-band Blink-182, Travis Barker, er angiveligt blevet indlagt på sygehuset kort tid efter, at han blev udskrevet for de blodpropper, Kendte.dk omtalte tidligere i juni.

TMZ skriver, at den amerikanske tromkeslager blev udskrevet fra et sygehus i Los Angeles, men hen blev genindlagt tirsdag morgen.

Endnu en ulykke rammer verdenskendt musiker: Blodpropper tvinger band til at aflyse koncerter

Måtte aflyse koncerter

Ifølge TMZ er Barker ramt af infektioner oveni de førnævnte blodpropper, mens lægerne først og fremmest prøver at få blodpropperne til at fosrvinde, så de ikke flytter sig til patientens hjerte og lunger.

Blodpropperne var tidligere på måneden årsag til, at Blink-182 måtte aflyse to koncerter i Las Vegas.

– Vi følger situationen nøje, og det er med beklagelse, at vi er nødt til at aflyse koncerterne, skrev bandet i en meddelelse på Twitter.

– Trommespillet er mit liv, og det gør mig ondt, at jeg ikke kan spille i weekenden, sagde Barker selv i meddelelsen.

Blink-182 aflyser koncert på Roskilde Festival

Overlevede flystyrt

42-årige Barker har været en del af Blink-182 siden 1998, mens han har optrådt med et hav af andre musikere, blandt andet Demi Lovato i musikvideoen til “Really Don’t Care.”

I 2008 styrtede Travis Barker ned med et jetfly. Fire personer omkom, mens Barker og DJ Adam Goldstein overlevede, med svære forbrændinger.

Del din kommentar

Forsiden lige nu