Sagsøgt: Rockband tørrede kønsdele med russisk flag
11. september 201321:43
Bloodhound Gang bliver sagsøgt af russiske myndigheder efter at have nedgjort landet under koncert.
Bandmedlemmerne i det amerikanske rockband Bloodhound Gang bliver beskyldt for at have opfordret til had og fjendskab mod Rusland under deres show i Ukraine i juli.
Den russiske pendant til FBI, Russian Investegative Committee, nævner specifikt bandets forsanger og guitarist, James Moyer Franks, og bassist, Jared Hennegan. Det skriver Billboard.
– Moyer, Hennegan og andre ukendte personer har startet et plot for at vanære russiske borgere og danne en kriminel gruppe der fokuserer på dette, skriver Russian Investegative Committee i en pressemeddelelse.
Hændelsen, der satte en efterforskning i gang, skete under et show i Kiev 30. juli. Jared Hennegan lagde et russisk flag i sine bukser og gnubbede sin kønsdele mod det før han kastede det ud til publikum. Både han og James Moyer Franks råbte nedgørende ting om Rusland under showet.
I august skulle bandet have spillet på den russiske rockfestival Kubana, men det blev aflyst af festivalledelsen. Rygterne svirrede om, at det var en ordre fra russiske autoriteter.
I pressemeddelelsen står der yderligere, at landet overvejer at sætte Hennegan og Franks på en liste over eftersøgte.
Bandet er blevet bandlyst fra Rusland de næste fem år.
Newspaq
Del din kommentar