Rockidol nægter sex med eks-barnestjerne

onsdag d. 25. juni 2014 kl: 10. 33 Af: Ritzau Fokus
 
Den amerikanske rocksanger Adam Levine er den seneste i rækken af kendte mænd, der nægter at have trukket den længere end tantekys med skuespillerinden Lindsay Lohan.

Den amerikanske rocksanger Adam Levine er den seneste i rækken af kendte mænd, der nægter at have trukket den længere end tantekys med skuespillerinden Lindsay Lohan. Foto: Chris Haston/AP

Den amerikanske rocksanger Adam Levine lægger nu afstand til rygterne om, at han skulle have kissemisset med Lindsay Lohan.

“I did not have sexual relations with that woman”.

Ferie-mareridt: Stjerne bidt af en slange

Den hedengange præsident Bill Clinton er ikke den første, der i historiens løb har nægtet at have haft sex med en bestemt kvinde. Og han er ikke overraskende heller ikke den sidste.

Den amerikanske rockstjerne Adam Levine, der til daglig er forsanger i bandet Maroon 5, er nemlig den seneste i rækken af celebre ansigter, der tager afstand fra et seksuelt møde.

I Levines tilfælde drejer det sig om den kontroversielle og skandaleombruste skuespillerinde Lindsay Lohan, som han altså efter eget udsagn ikke har haft fingrene i.

– Det er ikke sandt. Jeg har ikke haft samleje med Lindsay Lohan, bedyrer sangeren i den legendariske radiovært Howard Sterns program. Det skriver mediet Mirror.

Rygterne fik for alvor vind i sejlene, da 27-årige Lohan tidligere på året offentliggjorde en liste med 36 kendte erobringer af hankøn. Levines navn er på listen sammen med blandt andre James Franco, Zac Efron og Colin Farrell.

Selv om rockstjernen påstår, at det i hans tilfælde er opspind, vil den 35-årige Adam Levine ikke udelukke, at andre af de påståede erobringer er sande.

Store stjerner vil gerne funkle i danske film

Lindsay Lohan brød igennem som skuespillerinde da hun kun var 10 år gammel.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu