Jon Bon Jovi bygger boliger til hjemløse

torsdag d. 24. april 2014 kl: 7. 33 Af: Ritzau Fokus
 
Jon Bon Jovi er forsanger i rockbandet Bon Jovi, som han dannede i 1983.

Jon Bon Jovi er forsanger i rockbandet Bon Jovi, som han dannede i 1983. Foto: Owen Sweeney OWEN SWEENEY/INVISION/AP

Sangeren Jon Bon Jovi har samlet 16,6 millioner ind til lejlighedskomplekser.

Flere hjemløse får nu et hjem i Philadelphia med hjælp fra rockstjernen Jon Bon Jovi.

Rockstjerne følger fan til alteret

Sangeren kunne tirsdag klippe snoren op til et nyt lejlighedskompleks. Med lejlighederne følger også adgang til lægehjælp, jobtræning og uddannelseskurser, skriver MSN Entertainment.

– Det er ikke almisser, men blot en hjælpende hånd, siger Bon Jovi, som via sin velgørenhedsorganisation Soul Foundation har samlet 16,6 millioner dollar ind til boligerne.

En del af lejlighederne er reserveret til unge mennesker, og beboerne er forpligtet til at bidrage til huslejen med en del af deres indkomst.

Planen er, at der skal bygges 500 lignende lejligheder rundt omkring i byen, og 200 af dem skal anlægges senere i 2014.

Lejlighedskomplekserne har fået navnet JBJ Soul Homes og er etableret i samarbejde med organisationen Project HOME, som arbejder med at hjælpe hjemløse i Philadelphia.

Kendt sanger donerer millioner til hjemby-ofre

Jon Bon Jovi er forsanger i rockbandet Bon Jovi, som blev dannet i 1983. Bon Jovi har desuden udgivet to solo-plader og medvirket i flere tv-serier.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu