Rødtop forgyldt: -Det kom som et chok

lørdag d. 22. oktober 2016 kl: 17. 30 Af: Ritzau Fokus

Den aarhusianske rapper Karl William vandt P3 Prisen ved årets P3 Guld.

Da P3 Guld fredag løb af stablen, blev det den rødhårede gadepoet Karl William, der fik lov at tage guldet med hjem til Aarhus.

Karl Williams kærlighedsråd: -Først skal du passe på dig selv

Det var nemlig hans navn, der blev kaldt, da P3 Prisen skulle uddeles.

– Det kom som et chok. Jeg blev meget overvældet og meget glad. Det er meget specielt, siger den nyslåede vinder af P3 Prisen.

Det er ikke første gang, at den jyske rapper hyldes fra scenen i DR-byen. Sidste år vandt han nemlig P3 Talent-prisen, og tingene er altså fortsat gået i den rigtige retning.

“Kostumeramt”-kunstneren vinder både priser og P3 Guld-juryens hjerter. Han mener selv, at det går godt i tråd med, at han vandt sidste år, at han vandt igen i år. Han har nemlig ikke ændret stil.

– Jeg har fortsat med at lave musik på den måde, jeg godt kan lide, og den måde, mine venner godt kan lide, siger den 21-årige aarhusianer og fortsætter:

– Det er der heldigvis nogen, der har fulgt med i og godt kunne lide.

Til P3 Guld i DR-byen blev det Chinah, der tog faklen fra Karl William og vandt P3 Talent.

Karl William: -Jeg har min sårbarhed med mig overalt

Årets lytterhit gik til Volbeats nummer “For Evigt”, som bandet kvitterede med en videohilsen, da de fredag var i Göteborg for at spille koncert.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu