Rørende billede: Se George Clooney på plejehjemsbesøg

onsdag d. 22. marts 2017 kl: 5. 38 Af: Ritzau Fokus
20170321122829425_org
George Clooney er en mand med et enormt overskud. Foto: Scanpix/Bertrand Guay

Hollywood-stjernen overraskede sin store fan Pat Adams på 87 år med blomster i anledning af hendes fødselsdag.

Midt i sin hæsblæsende Hollywood-karriere, velgørenhedsarbejde verden over og forberedelsen af fru Amal Clooneys forestående tvillingefødsel afsatte George Clooney sin søndag eftermiddag til at fejre en helt særlig fødselar.

Kæmpefan af Clooney

Britiske Pat Adams fyldte 87 år den forgange uge og har gennem en stor del af sit lange liv været kæmpe fan af filmstjernen.

Adams bor til dagligt i en beskyttet bolig i Reading, der ligger vest for Englands hovedstad, London. Her ville personalet overraske fødselaren og henvendte sig til Clooney, som gerne ville overbringe Adams hendes livs gave.

Clooney dukkede pludseligt op

Hollywood-skuespilleren dukkede pludseligt op på Sunrise of Sonning, hvor Adams bor, med en buket blomster og en håndskreven fødselsdagshilsen.

Det fortæller en talsmand for Sunrise of Sonning til BBC.

Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

– Det var en fin gestus fra en vidunderlig mand. Pat Adams var så begejstret over at møde sit store ikon, og det var sådan en dejlig overraskelse at se George hilse på hende.

Ifølge Sunrise of Sonning nævner Pat Adams sin fascination af George Clooney hver eneste dag og var derfor overvældet over oscarvinderens visit.

Storsmilende fødselar

Sunrise of Sonning har lagt et billede ud af den søde fødselsdagsoverraskelse på sin officielle Twitter-side, hvor en storsmilende Clooney har lagt armen om den lige så storsmilende fødselar.

– Tak, George Clooney, for at besøge Sunrise of Sonning og for at gøre Pat, vores vidunderlige beboer, så glad!, lyder teksten til det rørende billede.

Harry og Meghan holder ferie med kendispar

Se fødselsdagsfotoet her:


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu