Rørende fotos: Filmhelte overrasker syge børn

fredag d. 26. august 2016 kl: 6. 35 Af: Ritzau Fokus
Celebrity Social Network Photos!
Chris Hemsworth og Tom Hiddleston fra "Thor"-filmene mødte virkelighedens superhelte, da de besøgte et børnehospital. Foto: Scanpix.

Chris Hemsworth og Tom Hiddleston fra "Thor"-filmene mødte virkelighedens superhelte, da de for nylig besøgte et børnehospital i Australien.

Stylet som deres roller i “Thor”-filmene troppede Chris Hemsworth og Tom Hiddleston for nylig op som henholdsvis tordenguden Thor og den udspekulerede Loke på børnehospitalet Lady Cilento Children’s Hospital i den australske storby Brisbane.

35-årige Hiddleston og 33-årige Hemsworth befinder sig i øjeblikket “down under”, hvor de er ved at indspille den kommende film i franchiseserien, men duoen tog en pause fra indspilningerne for at overraske de indlagte børn. Det viser hospitalet på en række rørende billeder, som det har delt på sin officielle Instagram-profil.

– Tusind tak, Chris Hemsworth og Tom Hiddleston, for at skabe nogle superminder for vores patienter, skriver hospitalet til et storsmilende billede af de to Hollywood-helte.

Børn holdt Thors hammer

Børnene fik blandt andet lov til at holde Thors hammer, give Loke et gok i nøden og ellers snakke med deres filmhelte, viser nogle af de mange fotos fra visittet.

Både Hemsworth og Hiddleston har også delt billeder fra besøget på deres respektive Instagram-profiler, og de to superstjerner var begge meget berørte efter besøget.

– Mød de virkelige superhelte i verdenen. En enorm hyldest til alle de modige børn, som er en inspiration for os alle, skrev Hemsworth efterfølgende og blev bakket op af Hiddleston.

– Uforglemmeligt at møde alle børnene, lød det den engelske skuespiller, der også har hovedrollen i Susanne Biers serie “Natportieren”.

“Thor: Ragnarök” får i øvrigt dansk biografpremiere den 2. november 2017.

Se de rørende billeder her:

Well, loki who visited us tonight. Thank you @chrishemsworth and @twhiddleston for creating some superpowered memories for our patients! And a shoutout to the Children's Hospital Foundation and @juicedtv for making it happen. Repost @vonw #hammertime #thor #chrishemsworth #tomhiddleston #ragnarok #marvel #godofthunder #thornado

A photo posted by LadyCilentoChildrensHospital (@ladycilentochildrenshospital) on


Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

Met the real superheroes of the world at @ladycilentochildrenshospital. A huge shout out to all the brave kids who are an inspiration to all of us! @twhiddleston #madepossiblebychf #ladycilentochildrenshospital #juicedtv

A photo posted by Chris Hemsworth (@chrishemsworth) on


Dansk instruktør laver krigsfilm på amerikansk

"Whosoever holds this hammer, if he be worthy, shall possess the power of Thor!" (i.e. everyone but the weirdo in the black suit). Unforgettable meeting all the children @ladycilentochildrenshospital. They're the real heroes. #madepossiblebychf #juicedtv #ladycilentochildrenshospital

A photo posted by Tom Hiddleston (@twhiddleston) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu