Roland Møller: -Jeg snød døden

tirsdag d. 22. marts 2016 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus

Roland Møller, der spiller hovedrollen i "Under Sandet" var i terror-ramte Bruxelles i forbindelse med en premiere.

Roland Møller var tæt på eksplosionerne i Bruxelles.

Roland Møller var tæt på eksplosionerne i Bruxelles. Foto: /Polfoto

Hvis ikke den Bodil-vindende skuespiller Roland Møller havde sovet over sig, kunne han og den danske producer Mikael Rieks meget vel være endt midt i terroreksplosionerne i lufthavnen i Bruxelles. Det skriver TV2, der har talt med skuespilleren.

– Vi var tre minutter fra at være i lufthavnen. Vi holdt på tilkørselsrampen. Jeg havde heldigvis sovet over mig, ellers havde vi været midt i det hele, fortæller Roland Møller til TV2.

Dansk skuespiller: -Det er ikke min stærke side

På Instagram har skuespilleren lagt et billede op af sig selv og produceren.

– Vi har lige snydt døden to gange i dag, skriver skuespilleren.

For da lufthavnen blev evakueret, ville Roland Møller med toget til Amsterdam, men produceren mente, at de to skulle tage en taxi i stedet, forklarer han til TV2. Kort efter blev også metroen ramt af eksplosioner.

Billede lagt op fra Amsterdam

Skuespillerens instagrambillede er lagt op fra lufthavnen i Amsterdam, som de altså nåede sikkert frem til i taxi.

To eksplosioner ramte kort efter klokken 8 Zaventem-lufthavnen i Bruxelles. Den ene eksplosion fandt sted i afgangshallen. Senere ramte en eksplosion metrostationen Maelbeek i hjertet af byen. Der er i alt 34 bekræftede dødsfald og 136 sårede, men ingen oplysninger om, at der skulle være danskere blandt dræbte eller tilskadekomne.

Roland Møller vinker farvel til tårnhøj hyre: Jeg vil hellere være til at stole på

Se Roland Møllers billede her:

We just cheated death twice today. #onelove #unitedwestand today #LandOfMine just became #WorldOfMine ❤️❤️❤️❤️🙏🏿🙏🏾🙏🙏🏼

A photo posted by Rolaand Møller (@roland_moller) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu