Rolf Sørensen mister kørekortet

onsdag d. 8. juni 2016 kl: 8. 12 Af: Elo Christoffersen
Rolf Sørensen
Rolf Sørensen er blevet frakendt sit kørekort. Foto: Nils Meilvang/Scanpix (Arkivfoto)
 

Tidligere cykelrytter og TV2-kommentator Rolf Sørensen har mistet sit kørekort. Det blev frakendt ved retten i Odense den 2. juni.

Rolf Sørensen blev 11. maj sidste år taget i den automatiske fartkontrol, da han i sin Fiat 500 kørte på Svendborgvej i Odense. Han ræsede afsted med 92 km/t – hvor hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Det er en overskridelse på over 30 procent, skriver bt.dk.

Rolf Sørensen: Skal aldrig være med i Vild med Dans

Rolf Sørensen er tidligere taget i at køre for stærkt. Han fik i 2012 en betinget frakendelse af kørekortet og i løbet af en periode på tre år har han fået tre klip i kørekortet. Derfor rammer straffen Rolf Sørensen ekstra hårdt. Retten i Odense frakendte TV2-kommentatoren kørekort ubetinget i seks måneder. Desuden skal Rolf Sørensen betale en bøde på 3.000 kroner eller han kan vælge seks dage i fængsel.

Vild med dans-deltager afslører deltagelse på direkte tv

Rolf Sørensen kan fortsat køre bil, da dommen er anket til Landsretten, skriver bt.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu