Rolling Stones udgiver “Totally Stripped”

torsdag d. 19. maj 2016 kl: 6. 00 Af: Elo Christoffersen
180516 rolling stones pressefoto
”Totally Stripped” udgives på DVD og SD blu-ray. Pressefoto.

Nu kan du snart købe en dokumentar om Roling Stones.

3. juni udgiver Eagle Vision/Playground Music den længe ventede The Rolling Stones dokumentar ”Totally Stripped”.  I dokumentaren spiller Stones flere af deres største klassikere i akustiske versioner.

I 1995 udgav The Rolling Stones albummet ”Stripped” som var et akustisk album. De filmede hele processen, både arbejdet i studiet og de tre akustiske og intime live koncerter. Dette er en helt ny version af den originale dokumentar, hvor en stor del af materialet aldrig er blevet offentliggjort og hvor vi på tæt hold følger bandets kreative proces hvor bandet fortolker deres klassikere.

”Totally Stripped” udgives på DVD og SD blu-ray, og indeholder den nye dokumentar eller på CD+DVD og 2LP+DVD, hvor der foruden dokumentaren også kan høres 14 livesange (på CD eller LP) fra de tre akustiske optrædener.

Stones' koncert: Anmeldere er uenige Prins Joachim til "Stones"-koncert

Der udgives også deluxe EarBookversioner der indeholder DVD eller SD blu-ray og inkluderer dokumentaren, CD’en med de fjorten sange og yderligere tre disc der indeholder de tre akustiske optrædener med The Rolling Strokes fra 1995. Altsammen i en luksuriøs 60-siders EarBook.

Sangene der findes på ”Totally Stripped” er indspillet under to sessioner: i studie i Tokyo, marts 1995 og i studie i Lissabon, juli 1995. Livesegmentet kommer fra de tre intime koncerter bandet gav i 1995 i Amsterdam, Paris og London.

Del din kommentar

Forsiden lige nu