Bagedystens Rosa i sorg: -Min far er død

torsdag d. 7. december 2017 kl: 10. 00 Af: Elo Christoffersen
Rosa er i sorg
Rosas far døde dagen før finalen i Den store Bagedyst. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.

Rosas far sov stille ind dagen før finalen i Den store Bagedyst.

Bagedystens Rosa er i sorg. Hendes far er død.

Rosa Christensen skriver på Facebook, at hendes far sov stille ind dagen før finalen i Den store Bagedyst.

Han blev 96 år:

– Jeg tror ikke han døde, fordi jeg ikke kom i finalen. Men måske holdt han sig i live, så længe jeg var med, skriver Rosa på sin Facebook-profil.

Bagedyst-finalist efter nederlag: - Jeg har lært så meget

Hun glæder sig i sorgens stund over, at hendes far fik et langt liv forskånet for sygdom.

Skelsættende ting i 2017

2017 har sat sine spor i Rosa Christensens liv.

Den 3. oktober fyldte Rosa 60 år. Den 4. oktober havde Rosa sin debut i Den store Bagedyst. Rosa blev den 7. oktober gift med sin kæreste, Carsten. Og den 28. november sov Rosas far stille ind.

Rosa Christensen nåede lige netop ikke med i finalen i Den store Bagedyst.

Vinderen af bagedysten blev Andrea Søllested. Det kan du læse mere om her.



Del din kommentar

Forsiden lige nu