Rosanne Cash til Tønder Festival

onsdag d. 25. november 2015 kl: 7. 00 Af: Elo Christoffersen
 
Foto: Clay Patrick McBride.

Rosanne Cash bliver et af hovednavnene til Tønder Festival 2016. Foto: Clay Patrick McBride.

Den Grammyvindende amerikanske sangskriver Rosanne Cash bliver et af hovednavnene på Tønder Festivalen 2016. Samtidig kan festivalen afsløre en stribe øvrige fine internationale navne. Billetsalget åbner 1. december.

Det er stadig på sin plads at sige tak for 2015 til publikum, kunstnere og alle de frivillige. Og så ellers kigge frem mod næste års Tønder Festival. Der er noget at glæde sig til, for festivalen har allerede nu sikret sig en række fremtrædende folkroots- og americana-navne. På toppen af plakaten er Rosanne Cash, som er ”talk of the town” i USA, hvor hun kan fejre hele tre Grammy’er for sit seneste album.

Hovednavn aflyser aftenens koncert ved populær festival

Gospel/roots-veteranerne Blind Boys of Alabama kommer til Tønder, og det samme gør landsmændene The Steel Wheels samt Storbritanniens ukronede folkdronning Eliza Carthy & The Wayward Band.

Tønder Festival afslører eksklusive navne

Canadisk, skotsk og nordisk

Fra Canada kommer bluegrass-sprinterne The Dead South og sangskrivertalentet Del Barber. Den unge scene i Skotland er særdeles levende, og herfra kommer Scott Wood Band og Treacherous Orchestra. Fra Orkney-øerne kommer The Chair og trioen The Nordic Fiddlers Bloc er et musikalsk møde mellem Shetlandsøerne, Norge og Sverige. Ikke at forglemme at den irske sangskriver Mick Flannery også dukker op.

De første 500 ”early bird”-armbånd er allerede solgt. Tirsdag den 1. december går det løs med billetsalget til Tønder Festival 2016.

Del din kommentar

Forsiden lige nu