Kate dansede tæt med kendt bjørn

tirsdag d. 17. oktober 2017 kl: 13. 49 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Trods en kvalmefremkaldende graviditet kunne hertuginde Kate ikke modstå fristelsen til at tage en svingom med Paddington.

Hertuginde Kate er gravid med sit og prins Williams tredje barn.

I den forbindelse har hertuginden været voldsomt besværet med morgenkvalme, og har kun sjældent vist sig offentligt på det seneste.

Men forleden tog hun alligevel del i et velgørenheds-arrangement på Paddington Station i London. Det skriver BBC på sit website.

Dansede med kendt bamse

Her var både prins William og prins Harry med – men det var en helt tredje figur, der fik hertugindens bevågenhed.

Hendes kongelige højhed tog sig nemlig en svingom med bjørnen Paddington, der er kendt fra adskillige børnebøger og -film.

En ny film om den elskelige bamse er nemlig på trapperne, og derfor var Paddington til stede i menneskestørrelse.

Venter sit tredje barn

Hertuginde Kate blev gift med prins William i april 2011.

Gravid prinsesse har sluppet kvalmen

I juli 2013 blev parret forældre til prins George og i maj 2015 til prinsesse Charlotte.

Og næste år er der altså endnu en prins eller prinsesse altså på vej til det engelske kongehus.

Fra hertuginde til prinsesse

At Kate er hertuginde og ikke prinsesse, handler om, at det i Storbritannien er kutyme, at prinser får en ny titel, når de gifter sig.

Ved sit bryllup fik prins William titlen som hertug af Cambridge, hvorfor Kate blev hertuginde af Cambridge.

Når prins Williams’ far, Prins Charles, overtager tronen efter dronning Elisabeth, får parret prinsetitlerne tilbage ifølge Billed-Bladet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu