Royal designer raser over politiet efter elendig søndag

onsdag d. 5. september 2018 kl: 8. 52 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk
Lasse Spangenberg kjole designer
Lasse Spangenberg (tv.) raser over politiet efter et indbrud. Arkivfoto: Scanpix

Klager over manglende reaktion fra Københavns Politi.

Kendisdesigneren Lasse Spangenberg vågnede op til en rigtig elendig søndag i slutningen af august. Dagen inden havde han deltaget ved et stort bryllup hos Camilla af Rosenborg, hvor han selv havde designet den kendte bruds kjole.

Tømmermænd og tyveknægte: Derfor havde kongelig designer en rigtig træls søndag

Desværre kunne Spangenberg konstatere, at der i nattens løb havde været indbrud i hans butik på Strøget i København. Det skrev Billed-Bladet, der også har talt med designeren.

– Vagtcentralen ringede, og det var en forfærdeligt syn, da jeg kom ind i butikken i morges. En fuldstændig gennemrodet og smadret systue, siger Lasse Spangenberg til Billed-Bladet. Ifølge Spangenberg selv skulle der være blevet stjålet genstande for flere hundredetusinde kroner.

Nu raser han

Ud over at være tosset på de skyldige indbrydere, så har designeren også rettet sin vrede mod Københavns Politi, som slet ikke reagerede på den måde, som Spangenberg følte sig berettiget til som dansk erhvervsdrivende.

I Ekstra Bladet siger kjoledesigneren, at den kvinde, der tog imod Spangenbergs anmeldelse, bad ham om selv at gå ind i sin butik og lede efter blod- eller DNA-spor. Dem var der ingen af, og så kom afvisninger.

– Hun sagde til mig, at de ikke ville køre ud til en forretning, og at det gjorde de normalt aldrig. Selv da jeg forklarede tydeligt, at det kun ville tage dem ti minutter at sikre fingeraftryk, og at jeg kunne pege ud, hvor de skulle tage dem, nægtede hun at sende en patrulje ud, fordi jeg er erhvervsdrivende, fortæller den oprørte og meget utilfredse designer til eb.dk.

Politiet: Vi rykker ikke altid ud

Ekstra Bladet har i en mail fra Kommunikationschef Tasja Norre Parize ved Københavns Politi fået svar på en række spørgsmål med relevans til den konkrete sag, men også mere generelle spørgsmål.

“I de situationer, hvor der er akut behov for politiets bistand, eller hvor der er fare for liv eller førlighed, kommer politiet så hurtigt som muligt. Det vil f.eks. være ved igangværende røverier og overfald, indbrud, hvor gerningsmanden stadig er til stede, og større færdselsuheld. I en række situationer er der ikke et akut behov for politiets bistand. Der kan dog af hensyn til sagens videre behandling efterfølgende være behov for politiets tilstedeværelse. Det kan f.eks. være for at sikre spor, afhøre vidner eller vejlede dem, det er gået ud over”, lyder det blandt andet.

Du kan læse politiets fulde svar på eb.dk.

Til dig kære indbrudstyv der i nat synes du sku tage hva der er mit …….. KARMA!!!!Det er det værste man kan blive…

Slået op af Lasse SpangenbergSøndag den 26. august 2018

Del din kommentar

Forsiden lige nu