Royal efterårs-baby på vej

onsdag d. 6. juli 2016 kl: 11. 49 Af: Ritzau Fokus
Prins Félix og prinsesse Claire med prinsesse Amalia kort efter at den lille prinsesse kom til verdenen.
Prins Félix og prinsesse Claire med prinsesse Amalia kort efter at den lille prinsesse kom til verdenen. Foto: Lionel Cironneau/AP

Det luxembourgske kongehus bliver snart udvidet med endnu et familiemedlem. Til efteråret skal prinsesse Claire nemlig føde sit andet barn.

Der er en lille ny på vej i det luxembourgske kongehus, hvor prinsesse Claire og prins Félix venter parrets andet barn og dermed en lillebror eller lillesøster til parrets datter, prinsesse Amalia, på to år.

Det skriver Hello Magazine, efter at kongehuset i denne uge sendte en officiel meddelelse ud om den forestående familieforøgelse.

Se de søde billeder: Danske prinser og prinsessers første skoledag

– De royale højheder storhertugen og storhertuginden af Luxembourg er glade for at annoncere, at prins Félix og prinsesse Claire venter deres andet barn. Fødslen forventes at finde sted i efteråret, skriver kongehuset.

Gift i 2013

Prins Félix og prinsesse Claire bekendtgjorde deres forlovelse i december 2012 og blev gift i september det efterfølgende år. Først ved et civilt bryllup i Königstein im Taunus i Tyskland og dernæst efterfulgt af en religiøs ceremoni et par dage senere i Frankrig.

Det royale par blev første gang forældre den 15. juni 2014 til datteren Amalia.

Se programmet: Det skal kongehuset lave resten af sommeren

Til hverdag bor den royale familie i Sydfrankrig på slottet Chateau Les Crostes, som er en vingård, der har været i prinsessens familie igennem mange år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu