Royal fødselsdag: Kreativ prinsesse fylder 11 år

tirsdag d. 10. april 2018 kl: 12. 49 Af: Ritzau Fokus

Hollands yngste prinsesse har fødselsdag. Tirsdag fylder hun 11 år.

Der bliver fejret fødselsdag i det hollandske kongehus tirsdag, hvor prinsesse Ariane fylder 11 år.

Prinsessens fulde navn er Ariane Wilhelmine Máxima Ines, og hun er den tredje datter og dermed den yngste af kong Willem-Alexanders og dronning Máxims døtre.

Deler hobby med sine søstre

Prinsesse Ariane har to ældre søstre, kronprinsessen Catharina-Amalia Beatrix Carmen Victoria på fjorten år og søsteren Alexia Juliana Marcela Laurentien på tolv år.

De tre søstre har de samme hobbyer, nemlig at spille hockey, at ride og at spille klaver.

De to ældste søstre er begge glade for at synge, hvorimod prinsesse Ariane godt kan lide at tegne. Det skriver det hollandske kongehus på sin officielle hjemmeside.

Se billederne: Kongefamilie på skiferie Skøjtetur endte galt for prinsesse

Kong Willem-Alexander af Holland arvede tronen 30. april 2013 efter sin mor, den daværende dronning Beatrix, da hun valgte at abdicere efter 33 år på tronen. Willem-Alexander er den første konge siden 1890.

Se prinsessens søde fødselsdagsportræt:

Prinses Ariane viert vandaag haar elfde verjaardag. #verjaardag #prinses #gefeliciteerd 📸RVD/Erwin Olaf

A post shared by Koninklijk Huis (@koninklijkhuis) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu