Royal trio fejrer fødselsdagsboom

fredag d. 16. september 2016 kl: 13. 42 Af: Ritzau Fokus

Både svenske prins Daniel, britiske prins Harry og spanske dronning Letizia kunne fejre fødselsdag torsdag den 15. september.

Ikke nok med at de deler en helt særlig skæbne. Tre europæiske kongelige deler også samme fødselsdag.

Afsløring: Én ting gik galt til kongeligt bryllup

Torsdag blev der således fejret fødselsdag i både det britiske, spanske og svenske kongehus.

Hos vores naboer “hinsidan” kunne kronprinsesse Victorias mand, prins Daniel, fejre sin 43-års fødselsdag, mens Storbritanniens prins Harry fyldte 32 år.

I Spanien fejrede den spanske dronning Letizia, som er gift med kong Felipe, sin 44-års fødselsdag, og fælles for de tre royales fødselsdage var, at de alle blev fejret under private former.

Det afholdt dog ikke lykønskningerne i at strømme ind til de royale fødselsdagsbørn, og blandt gratulanterne var to af de respektive kongehuse.

– Tillykke med fødselsdagen, prins Harry! Vi har modtaget mange skønne fødselsdagsbeskeder fra folk fra hele kloden – tusind tak!, skriver Kensington Palace på sin officielle Instagram-profil.

– I dag er det prins Daniels fødselsdag. Prinsen fylder 43 år, og vi ønsker ham tillykke med fødselsdagen, lyder fødselsdagshilsnen fra det svenske kongehus på deres officielle Instagram-konto.

Læs kongehusenes fødselsdagshilsner her:

– Kensington Palace:

Happy Birthday Prince Harry! We've received lots of lovely birthday messages from people from around the world – thank you!

A photo posted by Kensington Palace (@kensingtonroyal) on


Tillykke: Prins fejrer fødselsdag i fin stil

– Det svenske kongehus:

Idag fyller Prins Daniel 43 år. Grattis på födelsedagen! Today, it’s Prince Daniel’s birthday. The Prince turns 43 and we wish him a happy birthday! #prinsdaniel #kungahuset Foto: Anna-Lena Ahlström/Kungahuset.se

A photo posted by Kungahuset (@kungahuset) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu