Royale charmetrolde tæt på første skridt

fredag d. 11. december 2015 kl: 20. 00 Af: Ritzau Fokus
 
De royale tvillinger er allerede fyldt et år og arbejder på livet løs på at tage deres første skridt.

De royale tvillinger er allerede fyldt et år og arbejder på livet løs på at tage deres første skridt. Foto: Lionel Cironneau/AP

Prinsesse Gabriella og prins Jacques har fejret deres første fødselsdag med mor og far.

Det kan let blive voldsomt, når royale fødselarer skal fejres.

Royal fødselsdag: Playboy-prinsen fylder 60

Men for Monacos yngste royale, var der intet behov for rød løber, fanfare eller pomp og pragt.

De to charmetrolde prinsesse Gabriella og prins Jacques af Monaco fyldte nemlig et år i går, og når man er så lille, er det vigtigste at være sammen med mor og far.

Netop derfor afslørede farmand, fyrst Albert, tidligere på ugen, at dagen ikke skulle indeholde noget ekstravagant men i stedet skulle markeres med lidt familiær hygge – helt privat.

Poderne blev alligevel forkælet

Men forkæles skulle de to poder dog alligevel lidt, afslørede fyrsten, da han fortalte, at han ikke kunne bestemme sig for kun én gave.

– Måske bliver det en helt speciel gave, som de kan gemme i mange år. Måske bliver det mere legetøj. Måske kan jeg gøre begge dele, fortalte prinsen op til den store dag.

Skulle tvillingerne til gengæld have lyst til at give en lille gave den anden vej, ved den 57-årige fyrste og hans hustru – fyrstinde Charlene, 37, godt, hvad de ønsker sig – nemlig at tvillingerne tager deres første skridt.

– De har gerne villet gå i nogle uger nu, og de er næsten klar til at gå selv, siger Albert til People Magazine.

Fyrst Albert giver værdifuldt datingråd til prins

Torsdagens tvillingefødselsdag satte en stopper for fyrst Alberts deltagelse ved COP21 i Paris. Selv om klimaet er vigtigt, var det alligevel vigtigere at komme hjem til familien på den store dag.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu