Royale tvillinger er blevet døbt

mandag d. 11. maj 2015 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Søndag blev Monacos royale tvillinger døbt.

Søndag blev Monacos royale tvillinger døbt. Foto: Lionel Cironneau/AP

Fyrst Albert af Monaco og hans hustru Charlene fik søndag deres fem måneder gamle tvillinger døbt. Børnene skal hedde Jacques og Gabriella.

Søndag fik to nyfødte royale guldklumper, fyrst Albert af Monaco og hans kone Charlenes fem måneder gamle tvillinger, deres officielle navn.

Prinsesse skal være mormor: Se datterens babymave

De blev nemlig døbt i Sankt Nicholas Katedralen i Monaco. Her blev den nye lille prins døbt Jacques Honoré Rainier Grimaldi, mens hans royale søster fik navnet Gabriella Thérèse Marie Grimaldi.

Det skriver HELLO! Magazine.

Ved dåben blev børnene båret op til kirkebassinet af deres forældre, prinsessen af sin mor Charlene og prinsen af sin far Albert.

Bag det royale fyrstepar og deres to tvillinger stod gudforældrene, som er fyrstinde Charlenes bror Gareth og Nerine Pienaar, der er gift med den pensionerede sydafrikanske rugbyspiller Francois Pienaar.

Blandt barnedåbens andre gæster var en lang række medlemmer af Monacos royale familie. Både prinsesse Caroline, prinsesse Stéphanie og prinsesse Alexandra af Hannover var således blandt de fremmødte i kirken.

Prinsesse Stéphanie af Monaco har fødselsdag

Ude foran kirken stod tusindvis af mennesker samlet i Monacos gader for at overvære dåben på storskærme.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu