Rufus Gifford så snigpremiere på Shu-bi-dua-musical

torsdag d. 27. august 2015 kl: 19. 30 Af: Elo Christoffersen
 

Borgmester Jacob Bjerregaard tog torsdag imod den amerikanske ambassadør Rufus Gifford på Fredericia Rådhus – på ambassadørens første besøg i byen.

Dagen begyndte med et møde på borgmesterens kontor og fortsatte på Fredericia Teater, der er i fuld gang med forberedelserne til den nye Shu-bi-dua musical.

– Vi havde en god snak om forbindelserne mellem Fredericia og USA, og jeg fortalt ambassadøren om vores traditionsrige historie. Det var dejligt at kunne vise vores kulturelle flagskib Fredericia Teater frem og vise, at der også er gang i kulturen uden for København, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Teaterchef Søren Møller viste rundt på teateret, og ambassadør Gifford fik mulighed for at overvære et af numrene fra den nye musical, der har urpremiere den 25. september.

Søren Møller kunne fortælle ambassadøren om sit og teaterets årelange samarbejde med folk i show business, hvor ambassadør Gifford også har en fortid som filmproducent. Samtalen kom også ind på samarbejdet med Disneykoncernen, der indtil videre har ført til de to hitmusicals Aladdin og Den Lille Havfrue.

Kendis-ambassadør viede homopar under Priden

Efter besøget gik turen til fods til Business Fredericia, hvor formand Bent Jensen og direktør Kristian Bendix Drejer havde inviteret lokale erhvervsfolk til at møde ambassadøren og høre mere om mulighederne på det amerikanske marked.

– Det er vigtig for ambassadøren og for mig, at fredericianske virksomheder får al den hjælp, de ønsker, for at prøve kræfter med det amerikanske marked. Vi har nogle rigtig spændende virksomheder, som har virkelig stort potentiale, siger Jacob Bjerregaard.

Se de flotte feriefotos fra Rufus Giffords paradis

Ambassadørens besøg i Fredericia sluttede med en rundvisning på FredericiaC, hvor chefkonsulent Henning Bøgh viste ambassadøren planerne for udviklingen af den nye kanalby, og derefter var der frokost på restaurant Oven Vande.

Ambassadøren sluttede sin tur rundt i Fredericia af med et besøg hos Energinet.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu