Parkinsons gjorde Michael J. Fox til alkoholiker

onsdag d. 2. oktober 2013 kl: 9. 14 Af: Ritzau Fokus
 

Michael J. Fox fortæller, at han brugte alkohol for at flygte fra virkeligheden og sygdommen. Foto: Colourbox free

Dagens fødselar: Michael J. Fox

Skuespilleren Michael J. Fox blev lidt for glad for flasken efter sin Parkinsons-diagnose.

Han havde mest af alt lyst til ikke at eksistere. Hver eneste dag.

Sådan var virkeligheden for den amerikanske skuespiller Michael J. Fox, efter han som 29-årig blev diagnosticeret med den livslange sygdom Parkinsons, der satte et midlertidigt stop for den sjove mands ellers succesfulde karriere.

Sygdommen, der angriber centralnervesystemet og medfører konstante rystelser i kroppen for senere at angribe bevidstheden, var for meget for den populære og folkekære skuespiller, der flygtede ned i flasken.

– Jeg plejede at drikke for at feste, men nu var det pludselig noget, jeg gjorde alene og for ikke at være til stede. Hver dag, afslører Fox til radioværten Howard Stern.

– Og da jeg først nåede dertil, var der et helt år, der var ligesom en lang kamp, hvor jeg bare ikke havde de rette værktøjer til at håndtere det og komme ud af det. Efter det røg jeg i terapi, og det hele begyndte at lysne for mig, fortsætter han.

Parkinson-sygdom gjorde Michael J. Fox bedre

I dag er Michael J. Fox stadig lykkelig sammen med sin kone Tracy Pollan. De to blev gift i 1988 og har fire børn sammen.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu