Se de første billeder fra Rytteriets nye show

tirsdag d. 20. februar 2018 kl: 20. 09 Af: Elo Christoffersen

I dag var der første prøvedag på Rytteriet – live i Tivoli. Se billederne her.

Der var mandag første prøvedag på Rytteriet – live i Tivoli, hvor holdet med Martin Buch og Rasmus Botoft i front tog fat på de indledende øvelser til det, der skal munde ud i deres helt nye show, som er skabt til Tivoli.

Med på holdet har de inviteret en gammel kending, nemlig Bodil Jørgensen.

Første gang sammen med Rytteriet

Det er første gang, hun kan opleves live på scenen med Buch og Botoft.

Showet i Tivoli er skrevet specielt til Tivoli, der i år fejrer 175 års jubilæum. Samtidig kan Rytteriet selv fejre deres ti års jubilæum i år.

Rytteriet efter ti år: Det har altid været svært

– Vi har et manuskript, og nu skal vi i gang med at forbedre teksterne, læse dem højt og stage det hele med vores koreograf og få det til at spille med bandet. Det er et puslespil at samle alle de forskellige sekvenser. Vi har en rækkefølge nu, men vi ved, at vi kommer til at lave det om en masse gange. Når man nærmer sig de sidste par uger, så er det altid nervepirrende, når man skal smide manuskriptet og være god. Det kan godt være lidt stressende, siger Rasmus Botoft i en pressemeddelelse.

Det er første gang Bodil Jørgensen kan opleves sammen med Rytteriet:

Den er god nok: Alle badegæsterne kan se frem til endnu en sæson

– Jeg tager toget fra Lundtofte herind i Tivoli – og i dag kunne jeg mærke, at nu begynder det. Hjulene kører videre, selvom Ole Thestrup og Prins Henrik ikke er her længere. Det hele kører videre med en premiere i Glassalen om en måned, og det varmede mig. Vi har allerede arbejdet en del sammen på showet, og det ender altid med grineflip. Og det kan man mærke, når man går derfra; hold kæft, hvor er det godt at grine, fortæller Bodil Jørgensen i pressemeddelelsen.

De næste fem uger skal de knokle med at få showet færdigt til premieren den 24. marts.

Del din kommentar

Forsiden lige nu