Så er der bededags-pop

tirsdag d. 19. april 2016 kl: 9. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Der er bededags-pop på Plænen i Tivoli på fredag, når de unge talenter Cisilia, Page Four og Hasan Shah varmer op under sæsonens anden Fredagsrock.

Der er ung pop på Plænen i Tivoli, når Cisilia, Page Four og Hasan Shah indtager scenen Store Bededag. De tre ungdomsidoler deler aftenen og sørger for lige dele pop, charme og attitude ved sæsonens anden Fredagsrock.

Et upoleret talent

Med sine kun 16 år blev Cisilia i 2015 den hidtil yngste vinder af hele to DMA-trofæer for henholdsvis. “Årets Hit” og “Årets Nye Danske Navn”. Med ungdommens ukuelige selvsikkerhed demonstrerer den makedonisk/marokkanske Cisilia fra Amager et råt og upoleret talent.

Den unge sangerinde toppede radiohitlisterne i 2015 med Vi To Datid Nu og Luftballon, hvor Cisilia demonstrerer en imponerende stemme og flydende rap på et motown/reggae-track.

Dansk boyband går hvert til sit

Charme, hits og pige-hvin

Cisilia deler Plænen med Page Four, som sprang direkte ind i de danske pigehjerter og ind på hitlisterne med singlen Sommer. Siden er succesen blevet fulgt op af Fucking Smuk, og drengene fra Page Four arbejder nu på at få deres kommende EP i hus.

Unge Hasan Shah kickstarter triple-koncert

Til at kickstarte aftenens triple-koncert kommer den unge Hasan Shah, der med sin glasklare stemme og poesi på rekordtid er blevet et fænomen på YouTube. Radioen har også givet ham masser af spilletid bl.a. med hittet Tyveri (feat. Gilli). Nu har han samlet et veloplagt band til at varme op under de kolde fødder på Plænen.

Hasan Shah om sin optræden til Fredagsrock:

– For lidt under et år siden stod jeg uden for Tivoli og så plakaten til Fredagsrock. Hvor ville jeg gerne stå derinde – så det er en drøm, der går i opfyldelse nu. Det bliver kæmpe stort for mig. Jeg tror, det bliver så vildt at spille til Fredagsrock, og jeg glæder mig så meget. Jeg spiller med et helt nyt band og med nogle af mine nye sange, som jeg optræder med live for første gang. Det bliver en kæmpe fest.

Fredagsrock med Page Four, Cisilia og Hasan Shah er fredag den 22. april. Koncerten starter klokken 22.

Her er 10 danske julesange, der scorer kassen

Se Hasan Shah synge et cover af Page Fours hit Sommer i Det Gyldne Tårn nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu