Sådan bliver den royale barnedåb

fredag d. 9. oktober 2015 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Foto Kungahuset.se.

Når prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris o’Neill, på søndag lader deres yngste barn døbe, bliver det en begivenhed fyldt med smukke traditioner. Foto Kungahuset.se.

Det bliver en traditionsrig familiebegivenhed, når lille prins Nicolas skal have sit navn på søndag i Sverige.

Når prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris o’Neill, på søndag lader deres yngste barn døbe, bliver det en begivenhed fyldt med smukke traditioner.

Lille prins har fødselsdag

Den lille prins skal således have den samme dåbskjole på som sin storesøster, prinsesse Eleonore, og sin kusine, prinsesse Estelle, der er datter af prinsesse Madeleines storesøster, kronprinsesse Victoria.

Men det er ikke den eneste tradition, der bliver håndhævet ved dåben.

Vandet, som prinsen døbes i, stammer nemlig fra en kilde i Öland, som har lagt væskende dråber til flere royale dåbsseancer.

Prins Nicolas blev født den 15. juni, kun et par dage efter, at Madeleines bror Carl Philip havde giftet sig med sin Sofia, og ifølge den svenske avis Expressen, skal Carl Philip indtage en af rollerne som gudfar for den lille dreng, der får det fulde navn Nicolas Paul Gustaf.

Selve dåbsceremonien kommer til at foregå i Drottningholms slotskirke, og forestås ifølge Hello Magazine af ærkebiskop Antje Jackelén. Efter dåben er der reception for de inviterede gæster, og dernæst er der frokost for familien og de nærmeste venner samt repræsentanter for den svenske regering.

Prinsesse sender sød fødselsdagshilsen til sin søn

Dåben sendes på svensk tv.

/ritzau/Fokus

Del din kommentar

Forsiden lige nu