Tinka og Lasse: -Sådan holder vi jul

fredag d. 22. december 2017 kl: 14. 03 Af: Elo Christoffersen

Tinka og Lasse spiller hovedrollerne i årets populære julekalender "Tinkas juleeventyr". Læs her, hvordan de fejrer juleaften.

Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson, der spiller halvnissen Tinka og menneskedrengen Lasse i TV2 julekalenderen “Tinkas juleeventyr” er ved at være klar til at holde jul.

Albert Rosin Harson, der spiller Lasse, fortæller her, hvordan han fejrer jul:

Bubber om nyt projekt: -Sådan er vilkåret bare

– Jeg plejer at holde jul med min mor, far, søster, faster og mormor. Vores jul går mest ud på at lave alle de traditionelle ting som f.eks. mandelgave i risalamande, pakkeleg, julegaver og flæskesteg. Når vores familie danser rundt om juletræet, så danser vi faktisk rundt i hele huset. Det vil sige ud i gangen, op på toilettet, ind i soveværelset og så tilbage til træet, fortæller Albert Rosin Harson til Kendte.dk.

Speciel tradition

Han afslører dog en tradition, der nok ikke findes hos andre familier:

– Jeg tror at det som vores familie gør, som ikke ses hos så mange andre familier er, at vi spiller fjolle-banko. Til fjolle-banko, bliver der råbt op med sjove stemmer, og man kan vinde en dåse makrel i tomat, en halv lakrids eller noget lignende. Det har vi en del sjov ud af.

Én ting ser Albert Rosin Harson frem til:

– Det som jeg ser mest frem til juleaften, er selvfølgelig gaverne, men også maden, og den gode stemning der er rundt om bordet når vi spiser.  Og så skal vi helt sikkert alle sammen have Tinka-nissehuer på i år.

Tinka holder jul på solskinsøen

Josephine Højbjerg, der spiller Tinka, skal holde jul på solskinsøen:

– Jeg skal fejre juleaften på Bornholm sammen med min dejlige familie hos min mormor og morfar. De har nemlig plads til det smukkeste store juletræ, som vi selvfølgelig allesammen skal danse rundt om, inden vi får vores gaver. Vi slutter aftenen af med at slås om mandelgaven og så går vi i kirke om aftenen til en midnatsgudstjeneste, fortæller Josephine Højbjerg til Kendte.dk.

I “Tinkas juleeventyr” spidser tingene til. Tinka og Lasse har fundet Storm, der skal være den nye konge i nissernes land.

Her er årets julehit

Men Fileas har atter fået fanget Storm.

Du kan se, hvad der sker i Tinkas juleeeventyr i aften klokken 20 på TV2. Julekalenderen slutter søndag den 24. december.

Del din kommentar

Forsiden lige nu