Sæsonpremiere: Mig og min mor

tirsdag d. 21. januar 2014 kl: 8. 50 Af: Uffe Dahl
 

Mor er den bedste i verden – sådan har pigerne i den nye sæson af Kanal 4’s realityserie ”Mig og min mor” det helt sikkert.

Mig og min mor har sæsonpremiere på Kanal 4 den 4. Februar klokken 20.

Men at være tæt som mor og datter er ikke altid let. Det mærker Joy og Mia især i denne sæson, hvor forholdet skrænter mellem de to, hvorfor de derfor vælger at søge i mor-datter terapi. Gensynet med de to skønne damer, giver også indblik i den værst tænkelige situation en mor kan ønske sig, da Joy meddeler mor Mia, at hun har en knude i halsen og tror, at hun skal dø.

Flyttet hjemmefra

Den 21-årige Simone er endelig flyttet fra barndomshjemmet, og det kæmper mor Bettina med at acceptere. Hos Jessica og Jette sker der også store forandringer på hjemmefronten. Jessica er blevet forlovet med kæresten Kristian. Men selvom det unge par ikke har fastsat nogen dato endnu, så er mor Jette allerede i gang med de helt store bryllupsforberedelser.

Nyt par

Velkommen til et nyt par i programmet: Julie og mor Rihanna. Sammen kæmper de mod en benhård hverdag, for mor Rihanna er nemlig uden tag over hovedet og har måttet flytte ind hos Julie, og det giver visse udfordringer. For bofællesskabet mellem mor og datter foregår ikke helt gnidningsfrit.

Russisk datingshow

Programmets sidste pige er den erfarne reality-deltager Irina Babenko, der sammen med sin mor Mila kæmper om datterens fremtid. Hun forstår ikke, Irinas iver for at være i reality-verdenen. Mila mener derimod, at Irina skal få sig en ordentlig uddannelse, en god mand og finde sin egen lejlighed. Mens Irina foretrækker, at blive boende hjemme, at lave tv, feste og ikke mindst kæmper for at få moderens accept og forståelse på hendes liv. Ikke desto mindre har mor Mila tilmeldt datteren til et russisk datingshow, i håb om at prinsen gemmer sig der, og får datteren på andre tanker

Del din kommentar

Forsiden lige nu