Safri Duo: Troede de blev kidnappet

tirsdag d. 8. oktober 2013 kl: 8. 54 Af: Ritzau Fokus
 
Safri Duo

Safri Duo Foto:

Trommebandet Safri Duo fik nerverne på højkant, da de skulle spille en koncert i det sydamerikanske land.

De har til hverdag styr på situationen, når de spiller løs på alle deres trommer. Men på vej til en koncert i Colombia, var det ved at gå galt for de to herrer i Safri Duo.

– Vi troede, vi var blevet kidnappet, siger Uffe Savery til Newspaq.

Trommeduoen skulle give koncert på en festival i Colombia, men turen til festivalpladsen gjorde dem en ret usikre.

– Vi kørte længere og længere ind i en jungle. Vejen blev mere og mere bumlet. Vi var lige ved at aflyse af sikkerhedsmæssige årsager, siger Morten Friis, der udgør den anden halvdel af bandet.

Dog var situationen ikke helt så farlig, som Safri Duo-drengene først troede.

– Festivalen lå midt inde i junglen, og det endte med at være en super fed koncert. Sydamerikanere har en rytmesans, der passer meget godt til vores musik, siger Uffe Savery.

Safri Duo fik først succes i 2001 med hittet “Played-A-Live”. Nu er de tilbage med sangen “Dimitto (Let Go)” sammen med Kato og Bjørnskov.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu