Her blev der sagt det sidste farvel: Morten Jensen nedbrød fordomme

fredag d. 18. maj 2018 kl: 15. 29 Af: Ritzau Fokus

Fredag eftermiddag blev Morten Jensen - kendt som den ene halvdel af makkerparret Morten og Peter - bisat.

Morten Jensen, der blev landskendt fra programmer med makkeren Peter Palland, blev fredag eftermiddag bisat fra Fjenneslev Kirke ved Sorø.

Her tog familie, venner og bofæller afsked med den livsglade mand med Downs syndrom.

Han gik bort 8. maj – 41 år gammel – efter længere tids sygdom.

Morten Jensen og Peter Palland blev kendt, da programmet “Er jeg da helt gak, mor” rullede over skærmen i 1991.

I over 20 år optrådte de to sammen i flere programmer, hvor deres op- og nedture med hinanden blev foreviget.

Benny Andersen er død

Det var sportsjournalisten Nick Horup, der stod bag programmerne. Han mødte Morten, Peter og deres veninde Anna Ahleson ved et svømmearrangement i Ringsted.

– Det var en fantastisk dag, og på vej hjem spurgte fotografen, om vi ikke skulle lave et dokumentarprogram om de tre, forklarede Nick Horup ifølge TV2 i 2016, da dokumentarserien fejrede 25-års jubilæum

Nedbrød fordomme

Makkerparret har været med til at nedbryde fordomme om mennesker med Downs syndrom, vurderer næstformand i Landsforeningen Downs Grete Fält-Hansen.

– Den her udsendelsesrække har været med til at uddanne familien Danmark i, hvad et liv med Downs syndrom kan være, har Grete Fält-Hansen udtalt til Ritzau.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mindes Morten Jensen for evnen til at rykke ved opfattelsen af personer med et handicap.

Ikonisk sportsstjerne død: Satte flere rekorder

– Han har vist, at man kan leve et selvstændigt og udadvendt liv med et handicap, har Torkild Olesen udtalt.

Da familien tidligere har meddelt, at man ikke ønskede offentlighedens tilstedeværelse ved bisættelsen, har Kendte.dk valgt ikke at bringe billeder af deltagerne eller af selve bisættelsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu