Sandra Bullock har kun kærlighed nok til én mand

fredag d. 5. juli 2013 kl: 15. 54 Af: Ritzau Fokus
 

Sandra Bullok blev skilt fra eksmanden Jesse James i 2010, og hun har ikke travlt med at få en ny mand i sit liv. Foto: Scanpix, Reuters, DANNY MOLOSHOK

Superstjernes stalker begik selvmord - politiet var udenfor

Skuespillerinden Sandra Bullock har ikke tid til mere end et kærlighedsforhold, og det får sønnen Louis.

Hun blev skilt fra eksmanden Jesse James i 2010. Men det er nu ikke ønsket om et voksent kærlighedsforhold, der presser sig mest på i skuespillerinden Sandra Bullocks hverdag.

Faktisk har hun så travlt med at passe sin treårige adoptivsøn Louis, fortæller hun til engelske Hello! Magazine, at hun slet ikke orker at skulle møde nye fyre om aftenen.

– Tingene kan ændre sig, men lige nu er Louis så lille, og alt er på så stramt et skema, at jeg ikke har tid, fortæller hun.

– Jeg løber rundt efter ham hele dagen, og når klokken så bliver otte om aftenen, så er der ingen, der ville have lyst til at gå ud med den rodebunke, jeg er på det tidspunkt. Man ville bede rodet om at tage et bad og få noget søvn, afslører hun.

Den 48-årige stjerne burde ellers ikke have problemer med at tiltrække sig opmærksomhed fra det modsatte køn. Og det udelukker hun da heller ikke.

– Men den her fase varer ikke ved, og når det bliver mere roligt, hvem ved så, hvad der kan ske?, siger hun.

Bullocks eksmand taler ud om skandaletiden efter affære

Sandra Bullock slog igennem i 1990’erne i klassiske actionbrag som Demolition Man og Speed. I 2009 vandt hun en Oscar for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i filmen The Blind Side.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu