Sanger vandt over Gordon Ramsey

fredag d. 12. juli 2013 kl: 11. 59 Af: Ritzau Fokus
 

Den kendte tv-kok får tørt på af sangeren Morrissey, efter han har vundet en retssag over tv-kanalen bag kokkens populære shows. Foto: AP / POLFOTO

Ramsays tragedie: Familien er i sorg

Sangeren Morrissey giver gevinst fra retssag mod britisk tv-kanal til dyrevelfærdsorganisation.

Den engelske sanger og tidligere frontmand i gruppen The Smiths, Morrissey, er en glad mand i disse dage.

Han har nemlig vundet retssagen mod den britiske tv-kanal Channel 4, som nu skylder den populære sanger 86.000 kroner, skriver The Guardian.

Det sker efter, tv-kanalen har undladt at få en tilladelse til at bruge The Smiths sangen “Please, please, please. Let me get what I want.”

Sangen havde til formål at reklamere for madprogrammet Gordon Ramsay: Cookalong i 2011, og det fik vegetaren Morrissey op i det røde felt

Sangeren har nu doneret pengene fra retssagen til Peta, som er en amerikansk dyrerettighedsforening, og samtlige 86.000 kroner er øremærket til en kampagne mod salg af det kontroversielle gåselever produkt, foie gras.

Kendt tv-kok skal være far til fem

– Det kan meget vel være, at Ramsay stikker hovedet i hans mikrobølgeovn, når han hører, de penge, jeg har modtaget fra Channel 4, bliver doneret til Peta for at bekæmpe foie gras. Foie gras er så grusomt produceret, at han ville være imod det, hvis han havde en etisk knogle i sin krop, udtalte Morrissey efter retssagen til avisen.

/newspaq/

Del din kommentar

Forsiden lige nu