Sangerinde efter datingrygter: Jeg er single

lørdag d. 29. juli 2017 kl: 9. 34 Af: Ritzau Fokus
Madison_Beer
Madison Beer er single, slår hun fast efter vedvarende rygter om det modsatte. Foto: YouTube.

Rygterne startede, efter at de blev set hånd i hånd, men Brooklyn Beckham og Madison Beer er ikke kærester.

Medierne var hurtige til at erklære dem for Hollywoods nyeste kendispar, men sangerinden Madison Beer og Brooklyn Beckham er ikke kærester.

Det slår sangerinden fast i et interview med Build Series ifølge E! News.

– Jeg er meget single og ikke klar til at binde mig. Jeg er meget fokuseret på min karriere lige nu. Jeg er 18 år og prøver at navigere i mit liv, lyder det fra den 18-årige sangerinde, der står bag numre som “All for Love” og “Dead”.

I interviewet fortæller hun, at hun og den ældste søn i Beckham-klanen er tætte venner, og at de har kendt hinanden i mange år.

– Vi er seriøst bedste venner. Vi hænger ud næsten hver dag sammen med hele vores gruppe af venner i Los Angeles, og han flytter snart til New York, så vi har det bare sjovt lige nu, fortæller Madison Beer.

Angrib ikke en pige

Rygterne om en romance mellem 18-årige Brooklyn Beckham og den jævnaldrende sangerinde startede, efter at parret blev fotograferet hånd i hånd i Hollywood.

Men folk bør holde igen med deres antagelser, understreger Madison Beer.

– Angrib ikke en pige, fordi du ser et foto af hende og en fyr i offentligheden. Du har ingen idé om, hvad den person laver bag lukkede døre, siger sangerinden til mediet ifølge E! News.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu