Sangerinde: Tv-job var som arbejde i helvede

fredag d. 15. november 2013 kl: 11. 15 Af: Ritzau Fokus
 

Mariah Carey foretrækker livet, studiet og at være på turné frem for rollen som dommer i American Idol, fortæller hun i et interview.

Mariah Carey foretrækker livet, studiet og at være på turné frem for rollen som dommer i American Idol, fortæller hun i et interview. Foto: Colourbox free

Mariah Careys kortvarige tjans som dommer i “American Idol” var en grum oplevelse for popsangerinden.

Chok fra Grand Prix-vinder: - Jeg blev sex-misbrugt som barn

Hun fik et år i dommerpanelet af den amerikanske talentkonkurrence American Idol. Men det var også mere end nok for Mariah Carey.

Det fortæller den bramfrie sangerinde og mor til to i et interview med radiostationen Hot 97.

– Ærlig talt; jeg hadede det, siger sangerinden under interviewet. Det skriver ABC News.

Mariah Carey, som er mor til toårige tvillinger, sad i dommerpanelet i den seneste sæson af den amerikanske sangkonkurrence sammen med rapper Nicki Minaj, countrysanger Keith Urban og American Idol-veteran Randy Jackson.

Og det var særligt den dårlige kemi med meddommer Nicki Minaj, der gjorde arbejdet som American Idol-dommer til en sur tjans for Carey.

– Det var helvede – som at arbejde i helvede hver dag sammen med satan, siger Mariah Carey under interviewet.

Den 13. sæson af “American Idol” løber hen over de amerikanske tv-skærme fra den 15. januar 2014. Hverken Mariah Carey eller Nicki Minaj vil til den tid være at finde i dommerpanelet.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu