Sangstjerne kalder Trump for racistisk

søndag d. 13. marts 2016 kl: 18. 00 Af: Ritzau Fokus

John Legend er havnet i en twitter-krig med Donald Trump Jr., efter at han kaldte Donald Trump for racistisk.

John Legend. Foto: Twitter.

John Legend. Foto: Twitter.

Han er langt fra den første i rækken af amerikanske kendisser, der langer ud efter den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, men i weekenden endte musikeren John Legend i en regulær diskussion på Twitter, efter at han kaldte Donald Trump for racistisk.

Det skriver People Magazine.

Filminstruktør med kontroversiel udmelding: -Han er som Hitler

Diskussionen på det sociale medie brød ud, da Donald Trump Jr., der er søn til mangemillionæren, på Twitter kommenterede urolighederne ved et vælgermøde i Chicago fredag mellem tilhængere og modstandere af den kontroversielle forretningsmand.

Vælgermødet endte med at blive aflyst på grund af urolighederne.

– Ha, fem studerende der blev spurgt om, hvorfor de protesterede, kunne ikke engang svare, tweetede Donald Trump Jr.

Og det fik den populære Grammy-vinder til hurtigt at sætte sig til tasterne.

– Jeg tror, at de protesterede over din racistiske far. Det er ikke kompliceret, lød svaret fra John Legend.

Den udmelding fik hurtigt flere vrede twitter-brugere til at skyde med skarpt efter stjernen, men det tog John Legend ganske roligt.

– Ja Trump-trolls, jeg er den rigtige racist, skrev sangeren blandt andet til kritikken og linkede til en artikel, hvor Donald Trump og hans selskab i en retssag fra 1973 blev beskyldt for at notere ansøgeres etnicitet.

Walk of Fame blev fyldt med Donald Trump stjerner

Se John Legedens tweet her:


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu