Sarah Ferguson viser ny fyr frem igen

tirsdag d. 30. juni 2015 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Sarah Ferguson har døtrene prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie med eksmanden, prins Andrew.

Sarah Ferguson har døtrene prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie med eksmanden, prins Andrew. Foto: Francois Mori/AP

Sarah Ferguson, der har været gift med britiske prins Andrew, blev endnu en gang ledsaget af den spanske forretningsmand Manuel Fernandez.

Det er sjældent, at medlemmer fra royale familier viser bekendtskaber frem i offentligheden, medmindre det er meget seriøst.

Hertuginde skræmt af royal ekssvigermor

Endnu en gang havde britiske hertuginde Sarah Ferguson, som tidligere var gift med britiske prins Andrew, den spanske forretningsmand Manuel Fernandez under armen.

Under et racerløb i Battersea, England, hvor den 55-årige forhenværende prinsesse skulle overrække vindertrofæet, ledsagede 47-årige Fernandez den rødhårede hertuginde sammen med hendes datter, prinsesse Beatrice.

Iført kjole og hvidt var Fernandez også Fergusons ledsager til aftenens gallafest, som blev afholdt på Londons Naturhistoriske Museum.

Første gang, forretningsmanden ledsagede Ferguson til et officielt arrangement, var til årets filmfestival i Cannes, men ifølge avisen Hello Magazine mødte Fernandez og Ferguson allerede hinanden sidste år gennem fælles bekendte og har siden været nære venner.

Til trods for den skandaleombruste skilsmisse fra prins Andrew i 1996 har parret formået at bevare et nært venskab, som også skyldes deres to døtre, prinsesse Beatrice på 26 år og den 25-årige prinsesse Eugenie.

Hertuginde: -Mine børn har doneret mig væk

– Han er min flotte prins, og han vil altid være min flotte prins, lød hertugindens rosende ord om eksmanden i 2013.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu