Sarah Zobel: -Sådan indretter vi babyværelset

søndag d. 6. marts 2016 kl: 14. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Dansk musik hittede: 5000 festivalgæster sang og skrålede

Sarah Zobel viser i en ny video fra BabySam, hvordan hun og Burhan G har indrettet værelset til deres nyfødte søn, der skal have navnet Dallas. Her er hendes tips til at skabe et hyggeligt og anvendeligt rum.

Indretning af et babyværelse skal gøres både med hovedet og hjertet. Der skal emme af hygge og tryghed, men i den første lange tid skal værelset i lige så høj grad ses som en arbejdsplads, der kræver en række praktiske foranstaltninger for at være anvendelig. For Sarah Zobel var hyggen dog det vigtigste, da hun to måneder før termin så småt gik i gang med at indrette værelset til hendes og Burhan G’s søn Dallas.

– Et puslebord er et puslebord, og det skal bare være dér. For mig handler det om de små detaljer, der tilsammen skaber hyggen. Babyen er nok ligeglad med, hvordan det ser ud, men det er en god ide at give hvert familiemedlem sit eget, hyggelige rum. Jeg elsker at gå på loppemarkeder og i genbrugsbutikker for at finde den helt rigtige vintageting, forklarer Sarah Zobel i en pressemeddelelse.

Her er Sarah Zobels bedste råd til indretning af babyværelset:

Hold det neutralt

Et babyværelse behøver altså ikke at være overplastret med skrigende pink og lyserøde farver, hvis det er en pige, eller babyblå for drenge. Jeg har gjort meget ud af at holde værelset i dusede farver med enkelte blå indslag. Det skaber ro og gør værelset rarere at opholde sig i.

Find inspiration på nettet

Jeg finder masser af ideer til indretning og design på de sociale medier – særligt Instagram bugner med spændende interiørideer. Det kan være de helt små detaljer, som hvordan man kan hænge lampen eller skabe liv omkring sine billeder.

Bland nyt og gammelt

Vi har valgt at købe puslebord og barneseng fra nyt, og for at det ikke bliver for sterilt og koldt, har jeg suppleret med vintagemøbler fra loppemarkeder og genbrugsbutikker. Det skaber en personlig og varieret stil, ligesom når man sammensætter sin garderobe af nyt og gammelt.

Burhan G og Sarah Zobel går fra hinanden

Se det som en proces

Mødre kan være slemme til at presse sig selv til, at værelset skal stå klart, måneder inden barnet kommer. Min opfordring er klart, at det skal være en hyggelig proces, der gerne må strække sig over lang tid. Jeg vil hellere undvære et møbel i et par måneder end købe noget, jeg ikke er helt tilfreds med.

Se Sarah Zobels tips i videoen øverst i artiklen…

Del din kommentar

Forsiden lige nu