Scarlet Pleasure klar til turne

lørdag d. 16. april 2016 kl: 17. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Scarlett Pleasure er klar til at spille i hele landet til sommer og efterår. Foto: Kia Hartelius

Scarlet Pleasure er klar til at spille i hele landet til sommer og efterår. Foto: Kia Hartelius

Scarlet Pleasure tager på omfattende Danmarksturne til sommer og efterår

Det er nu godt to år siden at Scarlet Pleasure skød karrieren i gang med popbrisen ’Windy’ og nu er debutalbummet lige om hjørnet Trioens bagkatalog har kurs mod 20 millioner streams og med de storhittende ’HEAT’, ’Wanna Know’ og senest ‘Casual’ fra marts 2016 er Scarlet Pleasure blevet et populært navn på de danske radiobølger.

Dansk band i succesfart mod stjernerne

Scarlet Pleasure leverer stærke melodier i et unikt mix af groovy 80’er pop og sexet 90’er RnB. Helt forrest i lydbilledet står frontfigur Emil Golls dragende vokal og nordisk kølige udstråling. Med ham er rytmegruppen Joachim Dencker på trommer og Alexander Malone på bas, som leverer den groovy lyd, der danner en solid bund til den lyse vokal.

Festivaler og spændende mash-up

Bandet er nu klar til at indtage sommeren, hvor de spiller på Roskilde Festival og andre toneangivende festivaler såsom Northside Festival, Tinderbox Festival, Nibe festival, Wonderfestiwall og Smukfest. Sidstnævnte i et spændende mash-up med Julias Moon.

Scarlet Pleasure snupper flest nomineringer ved Gaffa-prisen

Udover et tæt pakket festivalprogram får trioen desuden æren af at spille for 20.000 mennesker på et udsolgt Østerbro Stadion sammen med Lukas Graham i starten af juni.

Til efteråret gæster Scarlet Pleasure landets spillesteder.

Del din kommentar

Forsiden lige nu