Scarlett overrasker: Overvejer at gå ind i politik

lørdag d. 1. april 2017 kl: 17. 15 Af: Ritzau Fokus
20170401105435495_org
Skuespillerinden Scarlett Johansson er i øjeblikket aktuel med filmen "Ghost In The Shell", som havde dansk biografpremiere torsdag 30. marts. Foto: Reuters/Mike Segar

Hollywood-darlingen Scarlett Johansson er langt fra afvisende over for en politisk karriere.

Hun gør sig i øjeblikket godt på det store lærred i storfilmen “Ghost In The Shell”, men i fremtiden får vi hende muligvis at se i politik.

Den 32-årige Hollywood-skuespillerinde Scarlett Johansson afslører nemlig i et ny interview med Good Morning America, at hun i fremtiden sagtens kunne overveje en politisk karriere.

– Med tiden, hvis min datter var ældre, og jeg kunne fokusere fuldstændigt på det, ville det være interessant, siger skuespillerinden i interviewet.

Nespresso-manden giver de andre baghjul: Tjener mere end dobbelt så meget som nogen anden skuespiller

I øjeblikket er der dog for godt gang i skuespilkarrieren til, at skuespillerinden med dansk blod i årene er klar til at gå ind i politik lige med det samme.

Lokalpolitik lokker Scarlett

Men når spotlyset en dag bliver slukket, så er lokalpolitik et område, der i den grad engagerer den blonde Hollywood-darling.

Især efter indsættelsen af Donald Trump som USA’s præsident.

– Denne præsidentperiode er uforudsigelig, fordi vi har en i Det Hvide Hus, som absolut ingen politisk erfaring har overhovedet, lyder det fra Scarlett Johansson, som var erklæret støtte til Hillary Clinton under det amerikanske præsidentvalg.

Hun lægger i interviewet heller ikke skjul på, at hun i den grad frygter, hvilken betydning Donald Trumps præsidentskab vil få for verden.

– Jeg er mest bekymret for de miljømæssige konsekvenser, for det er et ur, du ikke kan stille tilbage, lyder det fra Scarlett Johansson, der lover, at hun bliver ved med at kæmpe for den politik, hun tror på.

Skuffet Scarlett beskylder Trumps datter for at være fej

– Jeg bliver og kæmper den gode kamp, siger hun.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu