Se billederne: Obama og konen på ferie-hygge med kendte

tirsdag d. 18. april 2017 kl: 7. 51 Af: Ritzau Fokus

USA's tidligere præsident, Barack Obama, nyder livet ved Tahiti med Springsteen, Hanks og Oprah.

Det er efterhånden tre måneder siden, at Barack Obama overlod Det Hvide Hus i Washington DC til præsident Donald Trump. Men der er ikke noget, der tyder på, at Obama keder sig, efter at han forsvandt fra det politiske rampelys.

I hvert fald lever han i disse uger et liv, som langt de fleste af os kun kan drømme om.

Ikke længe efter, at han blev forhenværende præsident, kom der billeder fra de britiske jomfruøer. Her gav Barack Obama den gas med vandsport sammen med Virgin-imperiets grundlægger, Richard Branson, der var vært for Barack og Michelle Obama.

Siden er Obama blevet set i New York til et skuespil på Broadway og til en middag med Bono, frontmand i rockbandet U2.

I marts dukkede han op ved Tahiti på luksusresortet Brando. Her har han tilsyneladende base endnu, og det er her, han ifølge amerikanske medier, bruger tid på at skrive sine erindringer.

Men han er i de seneste dage blevet forstyrret af gæster hjemmefra.

Obama kommer til Danmark

Den lokale tv-station Tahiti Nui TV rapporterer, at rockstjernen Bruce Springsteen, Hollywood-stjernen Tom Hanks og talkshowdronningen Oprah Winfrey er dukket op ved Tahiti.

Her har de sammen med deres bedre halvdele slået følge med Barack og Michelle Obama.

Fransk Polynesien

De sejler rundt i Fransk Polynesien i en kæmpe lystyacht, der hedder “Rising Sun”. Den ejes af milliardæren David Geffen, fortæller CNN.

Det er ikke klart, hvor de amerikanske berømtheder befinder sig lige nu.

Ifølge CNN lå “Rising Sun” i fredags uden for øen Moorea.

Rejsesitet Travel+Leisure skriver, at “Rising Sun” har bragt de velbeslåede amerikanere til øerne Vanilla Island, Le Taha’a Island og Bora Bora.

Turen skal på et tidspunkt slutte ved ressorten The Brando, der ligger på øen Tetioroa.

Denne ø købte nu afdøde skuespiller Marlon Brando i 1966, og siden er den blevet et luksusresort med 35 luksusvillaer.

Obama forhandler med Netflix om eksklusiv produktion

I en af de 35 villaer sidder Obama og skriver sine erindringer, når han ikke forstyrres fra Hollywood.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu