Se billederne: Zulu-sild på kærlighedsferie

onsdag d. 13. juli 2016 kl: 15. 08 Af: Ritzau Fokus
Zulu Awards 2015
Stephania Potalivo (i midten) er på kærlighedsferie i Italien. Foto: ERIK REFNER/Scanpix (Arkivfoto)

"Sjit Happens"-baben Stephania Potalivo og bøfkongen Nils Petter-Bro ferierer i øjeblikket i Italien, hvor den står på masser af romantik.

Mens sommertemperaturen stiger, gør temperaturen på forholdet mellem Stephania Potalivo og Nils-Petter Bro det også.

Den 29-årige filmstjerne og den 37-årige forretningsmand viste kærligheden frem i marts, og først bragte forårsforelskelsen dem til byernes by, Paris, og nu til Italien, hvor amorinerne blomstrer i fuldt flor.

Potalivo har italienske aner, og parret er i øjeblikket på ferie i støvlelandet, hvor den står på lokale specialiteter, strandture, kys og kærlighed.

– Vi har det sgu dejligt, konstaterer “Sjit Happens”-stjernen til et parfoto, som hun har lagt ud på Instagram, hvor hun og Bro holder storsmilende om hinanden.

Kæresteparret har i det hele taget flittigt delt billeder af romancen, og her har skuespillerinden afsløret, hvor meget bøfkongen forkæler hende.

– Bor nu i en lillebitte by oppe i bjergene i en gammel præstebolig, hvor der kun er seks værelser og en kokkeskole. Stemningen og omgivelserne er fuldstændig som at være med i en gammel italiensk film. Det er fandeme godt fundet, Nils Petter, skrev hun for nylig til et bikinibillede efterfulgt af et hjerte og en kyssende smiley.

Stephania Potalivo har tidligere beskrevet sig selv som “en meget heldig dame” og Nils-Petter Bro som en “rummelig, tålmodig og rolig mand”, og det kommer også til udtryk under parrets kærlighedsferie i Italien.

– Kunne ikke bede om mere, skrev hun til et foto af de to.

Stephania Potalivo kan ses i de danske biografer fra 6. oktober, når “Klassefesten 3: Dåben” får premiere.

Sjit Happens-skuespiller får en sankthansaften som ingen andre

Se feriebillederne her:

Vi har det sgu dejligt ❤️

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


Bor nu i en lille bitte by oppe i bjergene i en gammel præstebolig hvor der kun er 6 værelser og en kokkeskole… Mamma Lucia laver mad til en hver dag og det er nok den bedste mad jeg nogensinde har fået i mit liv! Stemningen og omgivelserne er fuldstændig som at være med i en gammel italiensk film ❤️🇮🇹🙏 Fandme godt fundet @nilspettter 😘

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


Er ankommet til en af Italiens smukkeste øer Ischia 🙏 Har lige spist dejlig mad og skal ud og se Italien spille kvartfinale med alle de lokale lige om lidt og så er jeg sammen med ham her @nilspettter ❤️ Kunne ikke be om mere 🇮🇹⚽️👨‍❤️‍👨🍷🍦🙏

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


Sidste dag på Ischia ❤️ hvor kan jeg bare anbefale alle at rejse hertil . Her er næsten kun italienske turister og alt er så ægte og lokalt 🙏 Næste stop Amalfi kysten 🇮🇹

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


De siger det skulle være godt for huden, her på øen 😳

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


Knæk Cancer: Så mange penge blev der indsamlet

Stemningen er lidt trykket i Italien idag efter de VERDAMMTE tyskere slog dem ud af #euro2016 igår 😢 Men her er nu stadig ret dejligt 😍

A photo posted by Stephania Potalivo (@stephaniapotalivo) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu