Se de nye flotte fotos af teenageprinsessen

onsdag d. 25. januar 2017 kl: 13. 23 Af: Ritzau Fokus

Norges fremtidige dronning, prinsesse Ingrid Alexandra, er fyldt 13 år, og det fejrer det norske kongehus med en række nye billeder.

Norges fremtidige dronning er trådt ind i en helt ny æra.

Prinsesse Ingrid Alexandra fyldte 13 år den 21. januar.

Dermed er den kommende kronprinsesse blevet teenager.

Nye billeder

Det har det norske kongehus fejret ved at offentliggøre en række nye billeder af teenageprinsessen på sin officielle hjemmeside.

Ung prinsesse har fødselsdag

Prinsessen kom til verden en januardag i 2004, og da hun blev døbt i midten af april samme år, stod danske kronprins Frederik blandt fadderne.

Den royale fødselar er nummer to i den norske tronfølge efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og den fremtidige dronning har allerede deltaget i flere officielle arrangementer.

Til dagligt går prinsesse Ingrid Alexandra på Oslos internationale skole, som hun startede på i sommeren 2014.

Privat er prinsessen glad for musik og spiller selv piano, skriver det norske kongehus på sin officielle hjemmeside.

Ellers er prinsesse Ingrid Alexandra storesøster til 11-årige prins Sverre Magnus og lillesøster til 20-årige Marius Borg Høiby, som deres mor, kronprinsesse Mette-Marit, fik under et tidligere forhold, inden hun mødte kronprins Haakon.

Ingen kongelig titel

Marius Borg Høiby har ikke en kongelig titel.

For nylig har kronprinsesse Mette-Marit appelleret til medierne om at lade sønnike være, for han ønsker blot at leve som en almindelig ung mand uden royale forpligtelser, lyder det.

Ung prinsesse har fødselsdag

Se de søde nye billeder af teenageprinsessen øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu