Se Kongehusets egne billeder fra prinsedåben

onsdag d. 14. oktober 2015 kl: 18. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Det svenske kongehus viser nu de første officielle billeder fra Drottningholm Slot, hvor Prins Nicolas blev døbt i søndags.

Det svenske kongehus har i dag offentliggjort første officielle billeder fra Prins Nicolas’ dåb. Et af billederne viser den fire måneder gamle prins sammen med storesøster Leonore og forældrene Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill efter ceremonien, som fandt sted søndag den 11. oktober i Drottningholm Slotskirke.

På et andet billede har forældreparret og den yngste prins fået selskab af Kong Carl Gustaf, Dronning Silvia og Eva O’Neill, og et tredje billede har prinsens onkler og tanter med – blandt andre Prins Carl Philip og Kronprinsesse Victoria, som viser den fine, gravide mave frem.

Lille prins har fødselsdag

Efter dåben fortsatte festlighederne på Drottningholm Slot, hvor der blev afholdt reception i Ehrenstrahl-salonen og derefter frokost i Karl IX’s Galleri, som Kong Carl Gustaf og Dronning Silvia var værter for.

Dåbsgaverne var mange og meget forskellige. Prins Nicolas modtog alt fra børnebøger fra det svenske folketing og regeringen til en park, som amtsstyrelsen i Västernorrland har opkaldt efter den unge prins.

Prinsesse sender sød fødselsdagshilsen til sin søn

Se billederne øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu